ChatGPT forsøger at forstå patienten. Hvad det reelt kan - og ikke kan - i KAT-casekonceptualisering
Casekonceptualisering er hjertet i KAT-terapeutens arbejde. Det er det øjeblik, hvor terapeuten holder op med at indsamle fakta og begynder at forstå - hvorfor netop denne patient, i denne situation, reagerer sådan. Det er en proces, der kræver både teoretisk viden og klinisk intuition opbygget gennem år.
Kan AI hjælpe med det?
Forskere fra Sigmund Freud University i Milano besluttede sig for at undersøge det. Deres artikel, offentliggjort i 2026 i Cyberpsychology: Journal of Psychosocial Research on Cyberspace, er en af de første undersøgelser, der analyserer ChatGPT-4’s evner direkte i konteksten af casekonceptualisering - ikke i psykoterapi generelt, men i dette mest krævende, mest kliniske aspekt af terapeutisk arbejde.
Hvad blev undersøgt, og hvordan
Forfatterne (Buattini, Barjami, Paponetti et al.) anvendte LIBET-konceptualiseringsmodellen - et kognitiv terapi-redskab, der strukturerer forståelsen af patienten gennem to centrale konstrukter: livstemaer (dybe overbevisninger og følelsesmæssige mønstre) og semi-adaptive planer (strategier, patienten har udviklet for at håndtere vanskeligheder - ikke nødvendigvis effektive, men tilsyneladende logiske).
Ti deltagere gennemgik semistrukturerede interviews. Transskriptioner blev anonymiseret og givet til ChatGPT-4 sammen med detaljerede instrukser til LIBET-modellen. Resultaterne blev underlagt en refleksiv tematisk analyse - en kvalitativ metode, der indfanger både systemets styrker og gentagne fejl.
Hvad AI gjorde godt
Resultaterne er ikke entydige - og det er præcis det, der gør dem værdifulde. ChatGPT-4 udviste flere reelle styrker.
Konsekvent struktur og organisering af materiale. Systemet organiserede konsekvent interviewinformationen, anvendte korrekt LIBET-terminologi og genererede svar i et klart, logisk layout. For en terapeut, der sætter sig til at skrive notater efter en lang dag med sessioner, har sådan strukturel assistance reel værdi.
Hypotesebaseret ræsonnement med forsigtigt sprog. ChatGPT erklærede ikke - det foreslog. Det formulerede hypoteser, brugte betinget sprog og markerede usikkerhed. Det betyder noget: systemet opførte sig i overensstemmelse med, hvordan god KAT-konceptualisering bør se ud - som et forslag til verifikation, ikke en diagnose.
Delvis gengivelse af LIBET-logikken. Modellen genkendte og anvendte teoretiske konstrukter, hvilket tyder på, at AI med korrekt udformede instrukser kan operere inden for en specifik terapeutisk tilgang - ikke blot som en generel tekstgenerator.
Hvor AI snublede
Undersøgelsen er ærlig i beskrivelsen af begrænsninger - og det er dens største værdi for KAT-praktikere.
Forveksling af strategier med sårbarheder. Den mest almindelige fejl var, at systemet forvekslede semi-adaptive planer (mestringsstrategier) med livstemaer (dybere følelsesmæssige mønstre). Det er præcis den slags fejl, der i reel terapi kan føre til at arbejde på et for overfladisk niveau - en fejl, en erfaren terapeut fanger intuitivt, men AI - endnu ikke.
Vanskeligheder med relationel abstraktion. Livstemaer er konstrukter, der kræver forståelse for kontekst, historie og tvetydighed. ChatGPT klarede sig betydeligt bedre med det konkrete og strukturerede end med det dybere og mere relationelle.
Fortolkning uden verifikation. Systemet genererede til tider fortolkninger, der lød overbevisende, men ikke var forankret i interviewets indhold. Dette fænomen, kendt som hallucination, får særlig vægt i en klinisk kontekst.
Hvad det betyder for terapeutisk praksis
Forfatterne formulerer en forsigtig, men konkret konklusion: ChatGPT kan være et nyttigt redskab til refleksion - især inden for supervision og uddannelse - men er ikke klar til selvstændig brug i klinisk ræsonnement og beslutningstagning.
Det er en vigtig skelnen. Det er ikke, fordi AI ikke egner sig til KAT. Men AI kan hjælpe med at organisere materiale, generere hypoteser til verifikation og strukturere notater - forudsat at terapeuten verificerer hvert skridt.
For KAT-terapeuter, der arbejder med konceptualisering, er dette et praktisk spørgsmål: hvor lang tid tager det bare at strukturere materiale indsamlet fra interviews og efterfølgende sessioner? Hvor meget af det er mekanisk arbejde - organisering, navngivning, tilpasning til en ramme - og hvor meget er reelt klinisk ræsonnement?
Therapy Support-perspektivet
Hos Therapy Support bygger vi et redskab, der adresserer præcis dette spørgsmål. Vi erstatter ikke terapeutens kliniske ræsonnement. Vi understøtter den del af arbejdet, der er mekanisk, men nødvendig: at udtrække information fra transskriptioner, strukturere notater, organisere materiale efter KAT-logik - som forslag til terapeutens verifikation.
Buattini et al.-undersøgelsen bekræfter, at denne grænse - mellem at organisere materiale og klinisk fortolkning - er reel og meningsfuld. Et AI-system kan operere værdifuldt på den første side. Den kliniske beslutning tilhører altid terapeuten.
Sammenfatning
Dette er den første undersøgelse af sin art, der stiller så specifikt et spørgsmål: kan AI håndtere casekonceptualisering i KAT? Svaret er: delvist ja, men med betydelige forbehold. Styrker - struktur, hypotesesprog, terminologi - er lovende. Svagheder - vanskeligheder med abstraktion og risiko for fejlfortolkning - minder os om, at terapeutens tilsyn fortsat er nødvendigt.
For KAT-praktikere er det værd at følge denne forskningslinje. Ikke for at overlade konceptualiseringen til en maskine - men for at vide, hvor AI reelt kan lette byrden, og hvor den ikke må stoles på uden verifikation.
Kilde: Buattini M., Barjami D., Paponetti L., Torres D., Borlimi R., Caselli G. Evaluating strengths, limitations, and future directions of ChatGPT in psychological analysis within case conceptualization: A qualitative analysis. Cyberpsychology: Journal of Psychosocial Research on Cyberspace, Vol. 20, No. 1, 2026. DOI: 10.5817/CP2026-1-4
Therapy Support er et redskab, der understøtter dokumentation og arbejdsorganisering for KAT-psykoterapeuter. Alle forslag genereret af systemet er udgangsmateriale til terapeutens verifikation og beslutningstagning.